Leverance

Leverance '10/'11

Kvoten til AKS er i denne kampagne, som de foregående år, på 36.771 tons.

 

Dette betyder, at der i denne kampagne må leveres andele + 50 % kartofler med 18,6 % stivelse (18,6 % er fabrikkens gennemsnit for de sidste 3 år).

 

Herfra skal den enkelte avler fratrække et evt. lån der er foretaget i kampagnen før.

 

Ligesom de foregående år er det hkg stivelse der ligger til grund for leverancen. Derfor vil dette også blive påført vejesedlerne, og den leverede mængde vil automatisk blive omregnet til 18,6 % kartofler (fabrikkens gennemsnit for de sidste 3 år).

Der lånes ikke fra kommende års kvote

Dette er for, at være klar til afkoblingen af landbrugsstøtten, der sker pr. 1 juli 2012. Reference perioden for tildeling af støtte sker på baggrund af de mængder der fremgår af dyrkningskontrak-ten, der indgås med fabrikken i 2011. Hvorfor det er vigtigt, at have den fulde kvote til rådighed i 2011.

Skulle, der være kartofler udover den reducerede kvote vil disse skulle håndteres som c-kartofler. På baggrund af fabrikkernes lagre og salgsbudgettet i KMC kan det konstateres, at vi ikke står og mangler mere mel.

De endelige tal vil fremgå af dyrkningskontrakten, der udsendes primo marts. Arealerne heri skal passe sammen med hektarstøtteansøgningen under enkeltbetalingsordningen.

I år vil vi som tidligere år forlange, at alle andele skal fremgå af dyrkningskontrakten, der indsendes til plantedirektoratet sammen med hektarstøtteansøgningen. De andele, der ikke fremgår af dyrkningskontrakterne i april vil blive låst for levering i den kommende kampagne.

Leveringsterminer

Forkampagne   ca. 25. aug. til 8. sept.
1. afhentning   ca. 9. sept. til ca. 15. okt.
2. afhentning   ca. 16. okt. til ca. 25. nov.
3. afhentning   ca. 25. nov. til ca. 20. dec.

Afhentningsmængder

Under 1.000 tdr. afh. af én gang i 1. afh.
1.000-3.000 tdr. afh. af to omgange (1. og 2. afh.).
3.000-15.000 tdr. afh. af tre omgange.
Over 15.000 tdr. har 2 afh. i 1. afh. hhv. først og sidst i 1. afh.

I forkampagnen og 1. levering er de antal tdr. der står på kørelisterne, der må leveres.

 

I 2. og 3. afhentning er det de stivelseskorrigerede mængder, der er gældende, og heri indgår nu også forkampagne og 1. afhentning som korrigerede. Dette fremgår af vejesedlen og er markeret med (*)

 

Leveres der kartofler med stivelsesindhold under 16 % vil de blive omregnet, så de i leverancen tæller som kartofler med 16 % stivelse. Dette gælder ikke i afregningsprisen.

Ruter og tidspunkter

 

Rute nr. 1, 4, 7, 11, 13, 16, 17, 18 og 24:   1. lev., ml. 9. sept. og 19. sept.
Rute nr. 5, 8, 10, 12, 14 og 22:   Mellem ca. 21. sept. og 30. sept.
Rute nr. 2, 3, 6, 9, 15 og 23:   Mellem ca. 30. sept. og 9. okt.


Avlere med mere end 15.000 tdr. har en ekstra levering mellem 10. okt. og 15. okt.

Rute 16, 17 og 18 (Fyn), der er sammen med rute 22, 23 og 24 vil i den kommende kampagne ligge først i forkampagnen og sidst i 1. levering.

Generelle krav

Kartoflerne skal være friske og ufrosne industrikartofler.

Kartoflerne ikke må indeholde rester af pesticid- og tungmetaller og de må ikke være dyrket på genmodificeret læggemateriale.

Kartoflerne skal ligge på jævn og fast bund ved fast vej, så læsning af kartoflerne kan ske uden spildtid. Desuden er en plan overflade, der er veldrænet, vigtig af hensyn til at minimere tilførslen af smuds og beskadigelser på kartoflerne ved læsning.

Husk at chaufføren skal kunne komme til og fra marken uden at få revet sidespejle og antenner af lastbilen.

På alle ruter vil der i år kunne forekomme sættebiler. Husk at de kræver mere plads til at komme rundt på.

Såfremt vognmanden ikke kan køre til kulen uden besvær, må han køre igen.

Du skal sørge for afdækningen og være vognmanden behjælpelig under læsningen.


Vognmanden skal orientere dig, mindst et døgn før.

Vejning

Ved ankomsten til fabrikken vejes kartoflerne, og der udtages en prøve, både af forvogn og hænger. Denne prøve anvendes til stivelses- og smudsbestemmelse til afregningen. Det fundne smuds fradrages i afregningen og der ydes tillæg/fradrag efter tabellen (se under afregning ). Stivelsesindholdet bruges til at fastsætte mindsteprisen.

Ifølge EU´s regler skal kartoflerne sorteres over en rist med 28 mm x 28 mm huller. Passerer over 30 % af prøven hullerne vil der ske fradrag i afregningen. Det er kun i ganske få tilfælde det påvirker smudsprocenten.

Ved smudsprocent over 20 kan kartoflerne afvises. Det samme gælder ved forekomst af koks, slagger, træ og lignende, såsom store mængder toprester, der giver store problemer i vaskeriet og riverne på fabrikken.