OM AKS
Et moderne andelsselskab
Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS) er et moderne andelsselskab, der på årsbasis beskæftiger ca. 40 medarbejdere og har 240 andelshavere som ejere.
Mel af mere end 380.000 tons kartofler
Produktionen af kartoffelmel foregår i den såkaldte kampagne, der strækker sig fra august til januar. I den periode leverer andelshaverne kartoflerne, som forarbejdes til kartoffelmel og protein.
God udnyttelse af bi-produkter
Fabrikken håndterer også de to bi-produkter fra stivelsesfremstillingen: pulp og protamylasse. Pulp er resterne af kartoflens cellevægge (som frugtkødet i en appelsin), og det anvendes især til fremstilling af biogas. Det andet biprodukt er protamylasse. Der er en del frugtsaft i kartoflerne (som saften i en appelsin), og efter saftens indhold af protein er blevet udvundet, bliver kartoftelfrugtsaften opkoncenteret til protamylasse. Protamylasse anvendes som markgødning, bl.a. i økologiske landbrug. Se mere om Protamylasse.
Hent en brochure
Du kan hente en brochure, der både beskriver hvordan man fremstiller kartoffelmel og nogle af de mange måder, det kan det bruges på.
